Hvert år kan glade unge mennesker se frem til deres konfirmation. Der er mange traditioner forbundet med denne begivenhed, da det er noget, som man har fejret i mange år, og du kan sikkert selv huske tilbage på den gang, at det var dig, som skulle møde op i kirken og erklære trosbekendelsen.
En af de andre ting, som man ikke glemmer i forbindelse med sin konfirmation, er gaverne, som man får fra sin familie og venner. Som gæst til en konfirmation kan det dog være en udfordring at vide, hvad man skal købe til konfirmanden eller konfirmandinden.
Hvis du er i tvivl om netop dette, så kan du med fordel læse videre i denne artikel, som vil give dig inspiration til konfirmationsgaver til ham og hende.
Gaveideer til den aktive konfirmand
Hvis konfirmanden eller konfirmandinden, som du skal købe gave til, er meget aktiv og elsker at bruge sin krop, så kan din gave til personen netop afspejle dette. Et af de største trends i Danmark er Stand-Up Paddle, og det er med god grund.
Det er først og fremmest rigtig sjovt, og så er det også en god måde at være aktiv på, samt at man kan opleve den smukke danske natur. Med et paddlesæt indeholdende board, pumpe, redningsvest mm. bliver konfirmanden klar til sommerens paddleture ved vandet.
Har du derimod et indtryk af, at konfirmanden er mere til fart på jorden, frem for på vandet, så kan du overveje at give et el-løbehjul i gave. Det kan køre forholdsvis stærkt og er et godt alternativ til en cykel. Hvis det skal være en endnu større gave, så er der ikke noget som en oplevelse, og det er en helikoptertur i den grad. Her kan konfirmanden få både fart, sus i maven og en flot udsigt.
Gaveideer til den smarte konfirmand
Går din konfirmand eller konfirmandinde meget op i sit udseende? Så vil konfirmanden helt sikkert være glade for at modtage et smykke eller et lækkert ur i konfirmationsgave. Smykker fortæller så uendeligt mange historier, og det er derfor et oplagt valg til hende.
Et elegant herreur er ligeså praktisk, som det ser godt ud, og derfor vil den smarte konfirmand være glad for at modtage sådan et. Man går heller aldrig galt i byen med en god duft til enten ham eller hende, hvilket gør, at man føler sig endnu mere attraktiv.
Gaveideer til konfirmanden, der har det hele
Nogle konfirmander og konfirmandinder virker bare til at have det hele, og de kan være svære at købe gaver til. Du kan dog altid købe en pyntegenstand, eksempelvis en Hoptimist eller en Kay Bojesen abe. Der laves også en sjov citatplakat om “konfirmanden”, som kan gives i en pæn ramme.
Hvis disse ideer heller ikke passer til din konfirmand, så kan en oplevelse altid bruges. Det kan være en biograftur, et cafébesøg, bridge walking eller noget helt andet. Dette vil give konfirmanden en oplevelse, som han/hun altid vil huske i forbindelse med deres konfirmation.
Du kan finde flere gode ideer til konfirmationsgaver på bedstegaver.dk.